Cases

Debatbogen om trivselsøkonomi

På tværs af organisationer, fagområder og sektorer har Wellbeing Economy Netværket samlet viden og indtryk om trivselsøkonomiens væsen og mulige betydning for Danmark.
 
Bogens bidragsydere omfatter Anna Paldam Folker, Vibeke Koushede, Niels Sandø, Mickael Bech, Niels Ploug, Mads Falkenfleth, Michael Birkjær, Arvid Aagaard, Kristine Vasiljeva, Bent Madsen, Heidi Rotbøll Andersen, Kasper Jelsbech, Kristoffer Hvidsteen – med forord af Katja Iversen og Lars Münter.
 

Sammen om trivsel

Sammen om trivsel er et trivselsprojekt, som udvikles til folkeskolens udskolingsklasser og deres lærere. Projektet skal styrke elevernes tro på egne evner (self-efficacy) og evne til at forstå sig selv og andre (mentalisering). Dermed rustes de til at indgå i positive relationer og fællesskaber og lærer at håndtere hverdagens udfordringer – både fagligt og socialt.

Projektet udvikles på baggrund af principper, temaer og redskaber fra programmerne MentaliseringsProgrammet og LÆR AT TACKLE. Begge programmer bygger på anerkendt viden og stor erfaring med mentalisering og mestring i praksis.

New Zealand: Et "wellbeing budget" implementeres

Den største økonomiske politiske begivenhed i de fleste lande er leveringen af ​​regeringens budget hvert regnskabsår, hvor den offentliggør sine indtægts- og udgiftsplaner. I maj 2019 tiltrak New Zealand international opmærksomhed for at lancere landets første “wellbeing budget” der forpligtede sig til at sætte folks trivsel og miljøet i centrum for dets politikker.

Wellbeing budgettet t er designet til at bruge sociale og miljømæssige indikatorer sammen med økonomiske og skattemæssige indikatorer til at styre regeringens investerings- og finansieringsbeslutninger.

Principperne
Det officielle Wellbeing Budget-dokument beskriver designprincipperne bag denne nye tilgang til økonomisk politik: det nedbryder agenturets siloer og arbejder på tværs af regeringen for at vurdere, udvikle og implementere politikker, der forbedrer trivsel; det fokuserer på resultater, der imødekommer behovene hos de nuværende generationer samtidig med at tænke på de langsigtede virkninger for fremtidige generationer; og den sporer regeringens fremskridt med bredere mål for succes, herunder sundheden for landets økonomi, naturressourcer, mennesker og samfund.

  • Fokus på resultater, der imødekommer behovene hos de nuværende generationer samtidig med at tænke på de langsigtede virkninger for fremtidige generationer.
  • Nedbrydning af agentursiloer og arbejde på tværs af regeringen for at vurdere, udvikle og implementere politikker, der forbedrer trivsel.
  • Sporing af fremskridt med bredere mål for succes, herunder sundhed for mennesker, samfund, miljø og offentlige finanser.

19,561 mio. skal hjælpe sårbare unge og vokne

Indsatserne skal understøtte, at sårbare unge og voksne kan blive en del af arbejdsmarkedet. 

Godt igennem uddannelse – en mestringsindsats for elever på ungdomsuddannelser
Den ene indsats er målrettet unge der går på en ungdomsuddannelse, som på grund af mistrivsel, stress, angst og depression er i risiko for at afbryde deres uddannelsesforløb. Målet er at flere sårbare unge gennemfører deres uddannelse og – på sigt – kommer i job.

Indsatsen består af et syv ugers forløb, som skal styrke livsfærdigheder og tro på egne evner (self-efficacy). Desuden trænes de unge i at håndtere hverdagens udfordringer i uddannelsessammenhænge. Indsatsen understøttes af onlineforløb for nøglepersoner på uddannelsesinstitutionerne og forældre/pårørendeIndsatsen forankres i 2021-2024 på 31 uddannelsesinstitutioner, hvor mindst 600 elever vil få tilbudt indsatsen.

Tag styring over din hverdag – en mestringsindsats til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
Den anden indsats er et online-forløb målrettet aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, hvor bl.a. psykiske udfordringer er en barriere for beskæftigelse. Indsatsen skal medvirke til, at flere borgere med komplekse problemstillinger øger deres mestringsevne, så de kan rykke tættere på arbejdsmarkedet og i ordinær beskæftigelse.

Som en del af projektet udvikles og implementeres en ramme for den understøttende funktion, som kommunale medarbejdere i landets jobcenter skal varetage i forbindelse med borgerens forløb. Indsatsen forankres i projektperioden i 35 kommunale jobcentre. Mindst 400 borgere vil få tilbudt forløbet.